DFF BLOG

Nu skal filmfotografen være forsker

Af Kenneth Sorento DFF

Filmfotografens unikke måde at sanse verden på bruges i stigende grad af videnskabsfolk i deres arbejde. Vi har kun set begyndelsen på et fascinerende og perspektivrigt samarbejde mellem filmbranchen og danske forskere.

Det stod klart efter seminaret ”Dokumentar og Videnskab”, som blev afholdt for første gang på initiativ af Det Danske Filminstitut og Creative Europe Danmark i sidste uge.

 

EU vil betale filmfotografer for at hjælpe forskere

Har du nogensinde hørt om ”Horizon 2020”? Nej, vel? Men det er faktisk en god idé at bide mærke i som filmfotograf. Horizon 2020 er navnet på et nyt tvær-europæisk forskningsstøtteprogram, der i modsætning til de tidligere EU-støttede initiativer lægger stor vægt på formidlingen af forskning til en bred målgruppe. Nu er det ikke længere nok at opremse resultaterne i et kompliceret akademisk sprog til en lille skare af specialister.

Særligt filmmediet bliver af EU-kommissionen anset for at være en meget velegnet måde at fortælle om de nye landvindinger indenfor videnskaben. For som de deltagende filmfolk i sidste uges møde med videnskabsfolk kunne konstatere, foregår der en masse spændende forskning på danske universiteter. Forskning som hvis den formidles af dokumentarinstruktører og filmfotografer i et stærkt og levende billedsprog, kan få flere mennesker til at interessere sig for videnskab. Og det er vigtigt, dels for at skatteborgerne forstår, hvad deres penge går til, men i endnu højere grad for at inspirere unge mennesker til en forskerkarriere. For det er jo i høj grad forskning og ny viden, som skal danne grundlaget for den innovation og de banebrydende teknologier som vi skal leve af i Danmark og i resten af Europa.

 

Filmfotografen som forsker

På seminaret blev den danskproducerede ”The Act of Killing” brugt som tankevækkende eksempel på samarbejdet mellem filmbranchen og videnskaben. Den stærkt kontroversielle dokumentarfilm var tidligere i år med i opløbet om at vinde en berømt statuette på bare 34 cm. Oscaren gik dog i sidste ende ikke til den amerikanskfødte, men herboende instruktør, Joshua Oppenheimer. Hans mangeårige forskning i et brutalt folkemord som fandt sted i Indonesien i  tresserne og kostede op mod en halv million mennesker livet, var sandsynligvis for stærk kost i LA’s underholdningsmekka.

På ”Dokumentar og Videnskab” seminaret fortalte Oppenheimer om, hvordan han brugte filmfotografiet til mere end blot at genskabe de rædselsfulde tortur- og henrettelsesmetoder. Han lod bødlerne – som aldrig er blevet straffet og som ser sig selv som helte – vise, hvordan de gjorde fremfor blot at fortælle om deres ugerninger i ord. Det skulle vise sig at få afgørende betydning både for filmen, og for hele forskningsprojektet. Ja faktisk blev selve filmen det materiale som forskeren og instruktøren, Joshua Oppenheimer, afleverede til University of Wetsminster i Storbritannien. Ved at genopføre rædslerne foran filmfotografens kamera, blev et fortrængt kapitel i Indonesiens historie ikke bare synlig for hele verden. For når bødlerne skiftedes til at spille dødsdømt offer, og bagefter så optagelserne på en skærm, begyndte flere af massemorderne gradvist at indse, hvor grusomme deres ugerninger var.

 

Spændende muligheder for DFF-fotografer

Begejstringen over at alle og enhver kan trykke på videokameraets røde REC-knap og registrere forskernes arbejde er ved at lægge sig. Nu står det efterhånden klart for flere indenfor forskningsmiljøerne, at filmfotografens trænede blik kan blotlægge det som, hverken ord eller forskere udstyret med et videokamera formår. Det er her, hvor DFF-fotografers færdigheder kan komme i spil.

PS: Filmfotograferne bag ”The Act of Killing” var Lars Skree, Carlos Arango De Montis og en tredje fotograf som i lighed med en stor del af filmholdet har valgt at være anonym på rulleteksten. Den dag i dag er det forbundet med livsfare at beskæftige sig med Indonesiens mørke kapitel. Joshua Oppenheimers filmiske forskningsprojekt er frit tilgængelig på YouTube i den indonesiske version. Filmen som er produceret af det danske produktionsselskab, Final Cut for Real, med Signe Byrge Sørensen i spidsen, udgør et vigtigt historisk dokument, som for første gang nogensinde har tvunget magthaverne til at tage afstand fra folkemordet i Indonesien.

Del denne post

Drop a comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Subscribe without commenting